| .:: maquatre.dk ::. |
|
Bio » Musikcaféen, Århus 07/03/03
Futastic præsenterer Delicia Mini & The Morningside + DJ's Kvartetten Delicia Mini, opkaldt efter et tjekkisk orgel med en væsentlig rolle i orkestrets musik, integrerer mange genrer og stor stilistisk variation i deres personlige lydunivers. Skæve guitartemaer og trommerytmer giver musikken energi, og bandets primus motor, islandsk fødte Kristjan Eggertson, synger med sin karakteristiske stemme på både engelsk og islandsk. Kristjan Eggertson: Vokal, guitar, delicia mini - Thomas Hagge: Guitar - Marcus Hjelmborg: Bas, vokal - Morten Lasthein: Trommer. The Morningside er et én-mands-band, og manden er Jesper Brodersen, grundlægger af Morningside Records. Musikken er melodiøs og intim straiting-rock, der kan sammenlignes med navne som Pavement og Palace. 'Less is more' kunne være mottoet for sangene, der har stemmen og teksten i centrum og guitaren lige ved siden af. Live er The Morningside en kvartet hvor Jesper Brodersen bliver hjulpet af Mikkel Almholt, Tina Bonde Sørensen og Kaspar Nielsen. Futastic er en liveklub for alternativ rock og pop, og et samarbejde mellem folkene bag Club Drive og Musikcaféen. Futastic præsenterer aktuelle navne fra den danske alternative musikscene, sekunderet af DJ's før og efter koncerterne. Det hele præsenteres i rammer der leder tankerne hen på baren i kultfilmen Clockwork Orange - hvide duge, hvidt lys og hvide drinks. Se også www.3d-empire.dk/futastic Billeder
|
||